Infantinos idé om et VM med 64 hold genåbner den gamle debat om størrelse og kvalitet

Gianni Infantino har sagt, at idéen om et VM med 64 hold vil blive undersøgt efter turneringen i 2026. Argumentet er ikke enkelt: adgang og penge står på den ene side, turneringskvalitet på den anden.

Idéen er ikke længere en sidekommentar

FIFA-embedsmænd forventes at undersøge idéen om et VM med 64 hold inden 2030.

Infantino formede tanken omkring global adgang og argumenterede for, at flere nationer burde kunne drømme om at deltage. Det gør emnet større end en formatændring.

Turneringen i 2026 er allerede det første VM med 48 hold med et program på 104 kampe. En ændring til 64 ville ikke være en lille ændring. Det ville ændre kvalifikation, gruppedesign, rejser, tv-transmissioner og den grundlæggende følelse af turneringen.

Derfor skal debatten forblive forsigtig. Udvidelsen kan åbne døre for flere regioner, men den kan også strække et produkt, indtil den bedste del bliver sværere at finde. Fodbolden skal ikke kun spørge, hvor mange hold der kan spille, men hvilken slags begivenhed VM skal være.

Det kommercielle argument er let at forstå

Et større VM bringer flere kampe, flere markeder og mere national interesse. Hvis et land kvalificerer sig for første gang, vokser dets publikum hurtigt. Sponsorer og tv-selskaber lægger mærke til det. FIFA får også et stærkere argument for, at turneringen tilhører hele verden.

Dette er den stærkeste side af udvidelsesidéen. VM er ikke kun en europæisk og sydamerikansk turnering, og mindre lande kan forbedre sig hurtigere, når et reelt mål er synligt. Infantino gjorde dette punkt direkte ved at tale om incitament og mulighed.

Spørgsmålet er, om den kommercielle logik kan forblive forbundet med den sportslige logik. En større turnering bør ikke kun skabe mere indhold. Den bør skabe betydningsfulde kampe, der stadig føles værdige til konkurrencens navn.

Læs også: Rajoys Frankrig-bemærkning bringer politisk støj ind i Spaniens største uge. Mere nyt: Argentina, Frankrig, Spanien og England giver VM en klassisk finalefirer.

Kvalitetsspørgsmålet kan ikke fejes af bordet

Formatet med 48 hold har allerede skabt en større første fase og en ny knockoutrunde med de sidste 32. Nogle kampe har været stærke, og flere hold uden for den sædvanlige elite har leveret seriøse øjeblikke. Det understøtter idéen om, at fodboldverdenen er dybere, end gamle vaner indrømmer.

Men 64 hold ville stille et andet spørgsmål. Hvis næsten en tredjedel af FIFA-medlemmerne når finalerne, ændrer kvalifikationen sin værdi. Den første runde kunne indeholde flere ulige kampe, og turneringen kan have brug for flere dage eller flere samtidige kampe for at forblive håndterbar.

Det gør ikke udvidelsen forkert i sig selv. Det betyder, at FIFA bør vise formatet, før de beder folk om at acceptere sloganet. Fans kan vurdere en plan. De kan ikke vurdere en drøm.

2030-scenariet øger presset

VM i 2030 er allerede en hundredårsbegivenhed på tværs af flere lande. Tidlige kampe er planlagt i Sydamerika. Hovedturneringen finder sted i Marokko, Portugal og Spanien. En model med 64 hold kan få den geografi til at føles endnu mere ambitiøs.

Det kan også skabe et klarere politisk argument for, at de sydamerikanske værter skal afholde mere end én ceremoniel kamp. Det kan være en del af tiltrækningskraften. Men at tilføje hold for at løse en værtshistorie ville være risikabelt, hvis det skaber problemer for spillere og tilhængere.

Rejser, restitution og klar planlægning betyder noget. Et VM, der bliver for spredt, kan miste rytmen. De bedste turneringer opbygger momentum. En udgave med 64 hold skal bevise, at den stadig kan opbygge det momentum i stedet for at sprede det.

Spillerne skal være en del af svaret

En større turnering påvirker også spillerne. Klubkalenderne er allerede overfyldte, og landsholdene kræver intens fysisk og mental indsats. Flere kampe tilføjer ikke kun tv-timer. De tilføjer rejser, forberedelse og restitutionskrav.

Derfor bør den næste diskussion omfatte mere end forbundsledere. Trænere, spillerforeninger, medicinsk personale og konkurrencearrangører skal alle forstå omkostningerne. En udvidelse, der ignorerer spillerens krop, risikerer at skade det produkt, den ønsker at udvikle.

Der kan være en måde at designe en bredere turnering, der beskytter hvile og reducerer døde kampe. Men det design skal vises i detaljer. Uden detaljer vil ideen fremstå som et kommercielt træk først og et fodboldtræk derefter.

Det bedste argument optjenes på banen

Hvis FIFA vil have denne idé til at vinde tillid, bør de starte med evidens fra 2026. Hvilke nye hold forbedrede begivenheden? Hvilke kampe skabte ægte konkurrencemæssig værdi? Hvilke regioner viste større dybde end forventet? De svar betyder mere end brede udtalelser om drømme.

Argumentet for adgang er reelt. Faren for udvanding er også reel. At behandle den ene side som ædel og den anden som negativ ville ramme ved siden af pointen. VM er værdifuldt, fordi det er globalt, og fordi det stadig føles svært at nå.

Et VM med 64 hold kan kun fungere, hvis det beskytter begge dele. Flere flag alene er ikke nok. Turneringen skal forblive skarp, fair og læsbar fra første kamp til finalen.

De nuværende semifinaler er den stærkeste kontrast

Final Four i 2026 er en akavet baggrund for udvidelsesdebatten, fordi den viser værdien af kvalitetskoncentration. En større turnering kan give flere lande adgang. Det stærkeste VM-argument viser sig stadig, når elitens hold mødes under pres, og marginen er lille.

Det afslutter ikke diskussionen. Adgang betyder noget, og nye lande kan bringe ægte energi. Pointen er, at udvidelse har brug for en fodboldmæssig grund såvel som en kommerciel. Hvis formatet vokser igen, skal FIFA forklare, hvordan det beskytter de kampe, der får turneringen til at føles seriøs.